Gåsebiller

Det er i Juni man skal behandle jorden.

Først skal man sætte sig ind i hvordan insektet lever.

 

Maj:
Gåsebillen er ca. 1 cm, glinsende med brune dækvinger og et blågrønt metallisk hoved og bryst. Gåsebillen har en generation pr. år, og den kommer frem midt i maj måned og sværmer i ca. 2 uger. Efter parring graver hunnerne sig ned og lægger deres æg.

Juni - Juli:
Larverne kommer frem 3-5 uger efter, at æggene er lagt. De nyudklækkede larver er grå, har 3 par ben og er 0,5 cm lang.
Det første larvestadie lever af dødt, organisk materiale i jorden, mens det andet larvestadie lever af fine græsrødder.

Aug. - sep.:
Larverne befinder sig i løbet af august måned i det tredje larvestadie, hvor de findes i det øverste jordlag, og æder græssets rødder helt. Larven har en krum form, er op til 2 cm lang og mælkehvid med brunt hoved.
Græsset går ud og der kommer store gule pletter i plænen. Græsset ligger nu løst på jorden, da rødderne er væk.

Okt. - Marts:
Larverne findes i det øverste jordlag indtil oktober, hvorefter de graver sig længere ned for at overvintre.

April:
Forpupningen af larverne sker i april det efterfølgende år, hvorefter billerne klækkes i maj.

 

   

     

Bekæmpelse kan foretages i starten af juni måned med Trim. Dette spredes ud lige inden regnvejr (5 - 10 mm nedbør), eller der vandes efter udlægning 1 - 1,5 time hvert sted. Haves på lager.

Der kan også behandles med nematoder i slutningen af juli - starten af august. Disse skal bestilles ca. 14 dage før anvendelse i plantecentret. (ER BLEVET TAGET AF MARKEDET!!!!!)

Når skaden er sket:

Det løse græs rives af, og der kan fra sidst i september såes nyt. Dette vil ikke blive skadet af larverne,  da de nu bevæger sig ned i dybere jordlag for at overvintre.
Landlyst Plantecenter | Ulstrupvej 9 Ilbro | 9800 Hjørring | Tlf.: +45 98963422 | landlystplantecenter@mail.dk