Ugens tilbud
Ring i dag på telefon
98 96 34 22
LÆGGEKARTOFLER FRA BONDENS BEDSTE
MEGET TIDLIG SPISESORT
Solist 
Danmarks tidligste sort. Velegnet til overdækning med plastik og fiberdug. Gulkødet, velsmagende rundoval knolde. Sorten giver ensartede knolde, som egner sig til at blive tilberedt umiddelbart efter opgravning.
Den findes i pakning med 1,5 kg og 10 kg, samt som økologisk med 1,5 kg
TIDLIGE SPISESORTER
Hamlet
En meget velsmagende dansk sort, som giver mange gule knolde. Let at dyrke og dermed velegnet til havebrug. Sorten skal bruges direkte fra haven, da den ikke egner sig til at gemme hen over vinteren. 1,5 kg pr pose.

Maya
Maya er en ny tidlig sort, der giver mange runde gule knolde. Sorten er meget smagfuld og vil passe ind som en af de tidligste i haven, 1,5 kg pr pose

Mikado
Ny tidlig spisekartoffel. Den giver et højt udbytte af flotte ensartede rundovale knolde, som egner sig som almindelig skrællekartoffel og til vask og pakning. Mikado kan desuden også bruges til hjemmelavede ovnpromfriter. 1,5 kg pr pose
MIDDELTIDLIGE SPISESORTER
Ballarina
Ny og velsmagende dansk spisekartoffel med gode egenskaber. Ballarina har et meget tyndt skind, som er skinnende gult. Sorten kan med fordel bruges med skræl. Sorten er forholdsvis tidlig og har samtidig en lang spirehvile, som gør den velegnet til lagring. Ballerina skal lægges tæt, da sorten ellers kan udvikle nogle store lidt kantede knolde. 1,5 kg pr pose. Findes også som økologisk.

Folva
Den nok mest kendte danske kartoffelsort. Giver mange mellemstore knolde. Dyrkningssikker havesort. Gode smags- og kogeegenskaber. Kan også bruges som bagekartoffel. Bred nematoderesestens. Findes både i pakning med 1,5 kg og 10 kg.

Gala
Gala er en sort, som kan lave mange små runde knolde, når den lægges tæt. Kan fint gemmes til senere brug. Knoldene har en meget gul farve. Kan bruges til både skrællekartoffel og små hurtige på panden. 1,5 kg pr pose.

Tinca
Tinca udmærker sig med sin gule skind- og kødfarve samt rigtig gode kogekvaliteter. Sorten egner sig både til lettere og tungere jorder. Har gode lageregenskaber og kan under de rigtige opbevaringsforhold, holde sig rigtig længe. Findes kun som økologisk med 1,5 kg.
MIDDELSENE SPISESORTER
Sava
Sava har været danskernes foretrukne spisesort gennem mere end 30 år. Sildig sort Sava, som er velegnet til opbevaring gennem hele vinteren og foråret. Gule, ovale knolde som er kogefaste og meget smagfulde. Sava er god som havesort, da knoldene har en god resistens mod skimmel. Findes i pakninger med 1,5 kg og 10 kg, samt som økologisk

Ditta
Fastkogende sort, præsentabelt udseende og velegnet til bedre jorder. Knoldene er gulkødet og langovale. Sorten kan lagres. 1,5 kg pr pose.

Jutlandia
Velsmagende danske kvalitetsspisesort, som er velegnet til lagring frem til foråret. Sorten producerer ovale til rundovale knolde i ens størrelse. God resistens mod knoldskimmel. 1,5 kg pr pose

Bintje
Gammel og velkendt sort som er dyrket i mange år i Danmark. Knoldene er lyse og melede. God sort til kartoffelmos. Sorten er noget sygdomsmodtagelige. 1,5 kg pr pose.

Hansa
Sorten laver mange knolde af mellemstørrelse. God skrællekartoffel med gode kogeegenskaber. 1,5 kg pr pose

Santera
Santera er en fastkogende langoval spisekartoffel. En velsmagende kartoffelsort, der med sit gule skind og meget gule kødfarve vil gøre indtryk hos de fleste haveejere. Santera egner sig desuden til de fleste jordtyper, da den er rimelig robust. 1,5 kg pr pose

SALATSORTER
Exquisa
Flot gulkødet salatkartoffel med en udsøgt smag. Sorten er kendt for små flotte lidt pæreformede knolde. Kan bruges enten direkte fra haven eller gemmes hen over vinteren. Gode resistensegenskaber. 1,5 kg pr pose

Darling
Darling er en ny dansk spisesort, som egner sig som delikatesse- eller salatkartoffel. Darling giver rigtig mange og fastkogende knolde, som med sin flotte skinfinish, gode smag og gule kødfarve, er en attraktiv spisesort i Skandinavien. Darling kan dyrkes på alle jordtyper, men har en endens til at give flere knolde på mere sandmuldede jorde. 1,5 kg pr pose

Asparges
Asparges er velkendt for sine lange krumme knolde. Siges at have en let nøddeagtig smag. Meget kogefast. Sorten er dog modtagelig overfor en del sygdomme og kræver derfor en del omhu. 1,5 kg pr pose

Linzer Delikatesse
Tidlig sort med lange karakteristiske knolde af asparges-typen. Sortens tidlighed gør den velegnet som tidlig specialkartoffel, og som navnet antyder, er det en sand delikatesse. Knold og kødfarven er gullig. 1,5 kg pr pose
FARVEDE SORTER
Senna
En flot, rød dansk spisekartoffel med gul kødfarve og særdeles gode kogeegenskaber. Sorten giver velformede ovale knolde. God skurv rsistens. 1,5 kg pr pose

Lily Rose
Er en rød kartoffel,  hvor både skind og kød er rød - knoldene er ovale. En fast kartoffel, som er særdeles velegnet til at lave hjemmelavede pommesfrites af. Smag, præsentation og holdbarheden er meget god. 1,5 kg pr pose

Celebration
Celebration er en middeltidlig kartoffelsort, som er kendetegnet ved sit gul/rødbrogede skind, som giver den et meget "festligt" udseende. Den meget faste madlavningstype, gult kød og fremragende smag, gør denne sort meget velegnet til tilberedning i ovnen. Den yder et godt knoldantal. 1,5 kg pr pose

King Edward
Rødspættede langovale knolde. Hvid kødfarve med god smag. God til kartoffelmos. Let modtagelig for topskimmel. 1,5 kg pr pose.

Purple Rain
En tidlig sort med blå/lila skind og kød. Lange ovale knolde som er fast i kødet. Purple Rain indeholder et højt indhold af lilla-farvet anthocyanin - kendt for sine positive sundhedsaspekter. Anthocyanin findes også i rødkål, mange forskellige typer frugt (blåbær), men kartofler kan også være en kilde til anthocyanin. Purple Rain er velegnet til madlavning, de er også velegnet til chips eller mos. 1,5 kg pr pose
BAGE- OG FRITERINGSSORTER
Royal
En bagekartoffel der samtidig kan bruges til at lave pommes frites. Sorten laver få men store knolde med et højt tørstofindhold, der giver en god bagekvalitet. Meget lang vækstsæson - jo længere jo bedre. 1,5 kg pr pose
Sortsnavnene på kartoflerne kommer frem alfabetisk ved at klikke på billedet
Asparges
Ballarina
Bintje
Celebration
Darling
Ditta
Exquisa
Folva
Gala
Hamlet
Hansa
Jutlandia
King Edward
Lily Rose
Linzer Delikatesse
Maya
Mikado
Purple Rain
Royal
Santera
Sava
Senna
Tinca
Landlyst Plantecenter | Ulstrupvej 9 | 9800 Hjørring | Telefon 98 96 34 22